Playboy modelen som blev et symbol for image processing nørder verden over

I sidste uge ryddede jeg op i min ganske omfattende bogreol. I bedste KonMari stil gennemgik jeg hver eneste bog, og måtte sande at jeg ikke længere havde den store brug for min Calculus-bibel eller 3 forskellige udgaver af Tolkiens Silmarillion.

Jeg skilte mig også af med min “Image and video processing” bog. For de uindviede er image og video processing alt det din smartphone kan gøre med et billede eller en video. Når du ændrer farverne til Instagram-venlige drømmebilleder, eller laver sjove filtre på Snapchat, så hører det alt sammen ind under image processing. Og det at kode den funktionalitet, det er et kæmpe felt i sig selv som går mange årtier tilbage.

De fleste som har haft undervisning i eller forsket i i image processing er stødt på Lenna. Hun var i en lang årrække det standardiserede test billede indenfor feltet. Og det var lidt af et tilfælde der gjorde at hun blev det.

I 1973 forsøgte tre forskere fra University of South California at finde et godt billede til en konferenceopgave. De var trætte af standard test billederne, og ville finde et billede der var af høj kvalitet, havde spændende farver, og viste et menneskes ansigt.

Ind ad døren trådte en person med det seneste nummer af Playboy, hvori den dengang 19-årige svenske model Lena Söderberg var i.

Billedet af Lenna blev revet ud af bladet, og beskåret så det passede til scanneren (der kun kunne scanne 512×512 billeder).

Det originale billede af Lena i Playboy magasinet iklædt en solhat
Det beskårne legendariske billede af Lenna fra 1973

Og så bredte brugen af billedet af hende sig ellers. Hun har været i et utal af akademiske bøger, journaler og rapporter.

Nogle forklarer hendes popularitet med at billedet af hende havde et højt niveau af detaljer og god balance mellem flade områder, skygge og kontrast. Andre bemærker at et Playboy billede appellerede til den dengang meget mandsdominerede image processing forskerverden.

Selv Playboy, der ellers normalt er meget hidsige omkring brugen af deres billeder uden rettighed, har ladet brugen af Lenna gå ubemærket hen.

I 1997 var Lena Söderberg inviteret med til The 50th anniversary conference of IS & T og i 2015 var hun æresgæst ved banketten under IEEE ICIP 2015.

Hun skulle efter sigende have været ret overrasket over sin idol-status første gang hun satte sine ben på en image processing konference.

Lena til IS&T's 50 års jubilæum
En ældre Lenna til jubilæumskonferencen i 1997

Lignende indhold