Der findes masser af bots. De fleste bots har af deres skabere fået en eller anden form for persona associeret med dem. Apple botten Siri har f.eks. en bestemt stemme og personligt billede.
Der er mange måder at giver mennesker et indtryk af at en bot har personlighed. En bots persona kan udledes fra hvordan de “ser ud” (et egentlig profilbillede), måden de “snakker” på (Er det en behagelig stemme, er det en mande- eller kvinde-stemme), eller den måde de kommunikerer og fører sig frem på (Er de venlige, sarkastiske, naive..).
Min absolutte yndlings-bot Mark V Shaney, er min yndling netop fordi han egentlig er et meget simpelt script.
Det meget simple script skabte helt tilfældigt nogle beskeder, uden at hans skabere var involveret overhovedet. De gav ham helt frie tøjler til at kopiere de mennesker som var en del af forummet. Og de beskeder som kom ud af scriptet, gav et billede af en utroligt levende (og meget underlig) person.
Man kan sige at Mark var en slags avatar for net.singles, en opsummering af alle de emner, beskeder og personer som udgjorde forummet. Han var personificeringen af et ret følelsesmæssigt komplekst system.
Og det syntes jeg er uendeligt fascinerende.