Bots og fænomenet “The uncanny valley”

For mere end 40 år siden skrev Masahiro Mori, professor i robotter, et oplæg om hvordan han mente at folk vil reagere på robotter der så ud og virkede næsten menneskelige. Han kaldte det punkt for “Uncanny Valley”.

Hvad betyder "Uncanny valley"

Uncanny Valley betyder lidt groft oversat “Uhyggelig dal”, men “uhyggelig” dækker slet ikke over kompleksiteten af begrebet.

Det er den dal hvor tvivl, sygdom, død og forkerthed bor. Hvor zombier bevæger sig i umenneskelige ryk, hvor besatte folk drejer hovedet i sygelige og umulige retninger, hvor klovnes hensigter er gemt bag deres falske smil og tunge makeup, og hvor den kolde, falske protese virker for hudfarvet, for perfekt, til at være en virkelig hånd.

Uncanny Valley er helt kort det punkt, hvor vi som følende mennesker, ikke længere kan håndtere et ikke-menneskes forsøg på at være som os.

Hvorfor er uncanny valley relevant?

Begrebet bruges i forbindelse med (ofte digitale) skabninger som forsøger at efterligne menneskelig opførsel eller udseende – robotter, animerede figurer, androids eller noget så specifikt som legemsdel-proteser.

Vi har i flere årtier spekuleret i at lade robotter tage sig af hårde, repetitive eller kedelige opgaver. Og vi er ved at nå til et sted hvor det sker. Hvor robotterne gør deres indtog i skoler, på plejehjem og i mange andre jobs. Robotterne skal tage sig af meget private og vigtige opgaver.De kommer til at gå op og ned af masser af mennesker hver eneste dag. Og så er det uendeligt vigtigt at robottene ikke falder ned i uncanny valley.

Model for hvornår et menneske placerer et ikke-menneske i uncanny valleyUncanny Valley
Modellen for hvornår et menneske placerer et ikke-menneske i uncanny valley

For problemet er at væsner som falder ned i uncanny valley ikke bare gør mennesker lidt utilpasse. De gør det meget grundigt.

Vi mennesker opfatter en milliard små signaler når vi interagerer med andre mennesker. Vi er bare så vant til det at vi ikke ligger mærke til det. Det er derfor du med det samme ser det falske øje eller at benet er kunstigt ud fra måden personen halte-går på. Det er også sådan du kan opfatte om en person er fuld, syg, skæv eller mentalt udfordret. Blot ved nogle få sekunders iagttagelse.

Mellem liv og død, mellem sundhed og sygdom, udødelighed og sterilitet, sikkerhed og faren i at være speciel. Det der ligger derimellem bliver for meget for os at håndtere, og får det til at føles som om vi stikker hovedet ud over kanten af en uforståeligt høj bygning og kigger lige ned. Vi kan ikke længere regne ud hvad væsnet har tænkt sig at gøre, da vi ikke kan aflæse det. Vi føler os frastødte, forvirrede, usikre og bange. Fra primal-delen af hjernen kommer instinktivt en trang til at flygte fra noget der potentielt kunne slå os ihjel hvert øjeblik det skulle være.

Hvis vi når til et punkt hvor vi føler os utrygge sammen med botten, så kan vi skyde en hvid pil efter robotter i hjemmeplejen og andre steder.

Løsningen på problemet er utroligt simpelt. I stedet for at stræbe efter at lave robotter så menneskelignende så mulige, kan vi lave robotter som ærligt fremstår som det de er – robotter. Det samme gør sig gældende for chatbots, endda for telefonsvarere. Fortæl folk tydeligt at det her ikke er et rigtigt menneske de snakker med.

Design androider efter tesen: Ingen bryder sig om at blive bedraget eller skræmt.

Eksempler på uncanny valley

Her er et par eksempler på film og spilfigurer som på den ene eller den anden måde har gjort sig bemærket for at falde ned i Uncanny valley.

Lignende indhold