baggrund med græs

Hvad er gheist?

Gheist er født af en kærlighed til den digitale udvikling og menneskers måder at bruge teknologi på.

Mission

At forbedre din online formidling, om det så er brugeroplevelsen af dit produkt, eller den rigtige vinkel på din online SoMe marketingskampagne.

Essens

Gheist drives af viden, nysgerrighed over teknologiers historie, og en overbevisning om at man kan udrette meget med simple midler.

Jeg lover...

at møde dig i øjenhøjde, med respekt og empati. Jeg lover også aldrig nogensinde at dukke op i en lyseblå skjorte til et møde.

Stemning

Gheist er et uformelt firma, der stræber efter at give plads til store personligheder. Her tænkes skæve tanker, her er store armbevægelser, og der eksperimenteres med format og teknologier.

Historien bag

Gheist er udtænkt og oprettet af mig, Katrine Kavli. Udover at være uendeligt fascineret af hvordan vi interagerer med den digitale verden, så syntes jeg at IT branchen manglede et modsvar til blå skjorter, buzzwords og at alt absolut skal være gråt og blåt.

De første spæde tegn på Gheist kom da jeg begyndte at blogge. Jeg skulle egentlig kun skrive om software test, men blev konstant fascineret af andre digitale koncepter. Hvad er historien bag den rivende chatbot udvikling vi ser lige nu? Hvornår begyndte man egentlig at bruge smileys? Det endte med at jeg begyndte at skrive om det i stedet for test.

Gheist er resultatet af den nysgerrighed. Der må gerne være pang på, og der leges og eksperimenteres.